
Jeg er så glad for, at du har fundet vej til Mig & min cykel!
Jeg glæder mig vildt til at tage hul på denne spændende cykelrejse sammen med dig, og til at dele min passion indenfor alt, hvad der handler om cykling. Jeg hedder Anne, er 31 år i skrivende stund, og det er mig, som skriver her på Mig & min cykel.
I august 2022 købte jeg min allerførste racercykel. En brugt Fuji fra 2007, og jeg er simpelthen blevet så vild med den! Inden jeg købte min den, havde jeg aldrig siddet på en racercykel. Bare tanken om at skulle være spændt fast med klikpedaler til en cykel, gav mig nærmest hjertebanken! Men efter de første par ture, hvor jeg lige skulle vænne mig til at sidde fast (!) på cyklen, er det efterhånden slet ikke noget jeg tænker over. Og faktisk er det en kæmpestor hjælp – især når det går opad! Men meget mere om det senere 😉
For mig er cykling meget mere end blot en sport. Det er en kilde til frihed, en måde at udforske verden på og en platform for personlig udfordring og udvikling. Selvom min cykelrejse indtil videre stadig kun har varet et års tid, har jeg allerede oplevet en masse spændende eventyr på nakken af den tohjulede. Jeg har cyklet igennem store byer, små byer og på landeveje. Klatret op ad bjergsider og opdaget nye veje. Hver tur har været en ny mulighed for eventyr og opdagelse, og jeg er så klar til endnu flere! Målet med Mig & min cykel er at inspirere og motivere dig til at springe på cyklen, udforske nye steder og udfordre dig selv. Uanset om du drømmer om at blive en bedre cykelrytter, ønsker at lære mere om cyklingens verden, eller blot vil nyde en masse spændende cykelture med oplevelser og udfordringer, så er Mig & min cykel her til at hjælpe og heppe på dig hele vejen! Uanset om du cykler for motion, eventyr eller bare ren glæde, er der altid en ny horisont at erobre.
Tak, fordi du er her, og velkommen til Mig & min cykel!
/Anne 🚴♀️
Nyt på bloggen
-
Velkommen til Mig & min cykel!

Jeg er så glad for, at du har fundet vej til Mig & min cykel! Jeg glæder mig vildt til at tage hul på denne spændende cykelrejse sammen med dig, og til at dele min passion indenfor alt, hvad der handler om cykling. Jeg hedder Anne, er 31 år i skrivende stund, og det er…
-
Mit allerførste cykelløb!

Jeg kørte i sidste weekend mit allerførste cykelløb! Sådan et med både rygnummer, medaljer og tidskørsel. Broløbet Gran Fondo Storebælt 2023 – Et løb, hvor man slutter af med at cykle fra Sjælland til Fyn over Storebæltsbroen. Det var en kæmpe oplevelse. Både at cykle på broen, men også det at deltage i et cykelløb…